Beskrivelse
Isager Japansk Bomuld
Bomulds bånd garn af 100 % japansk bomuld, en speciel men spændende tekstur.
50 g – 315 m
Vejledende strikkepinde: 2,5 – 3,0 mm
Garnet er vundet i nøgler a 50 g, og prisen er pr. 50 g.
Garnet er velegnet til let sommer strik som tynde bluser med korte eller tre kvart lange ærmer, og bruges i stor stil som følgetråd sammen med Silke Mohair, Alpaka 1, og det nye trio, og mange af vores danske designere, som Anette Danielsen, Helga Isager og Susie Haumann.
Japansk Bomuld er spundet og indfarvet i Japan. Isager garner er indfarvet med farvestoffer, der overholder alle gældende krav og regler og har undergået grundige tests for uønskede og skadelige stoffer. Fikseringsevnen er høj – på ca. 95 – 98 %, og dermed anvendes en lille mængde farvestof, så miljøbelastning og vandspild formindskes.
JAPANSK BOMULD er med sin smukke båndstruktur et spændende supplement til de øvrige garner. Umiddelbart virker garnet hårdt og papiragtigt, men det er 100 % Bomuld og bliver blødere i vask. Garnet giver en rigtig fin struktur i sammenstrikning med andre garner både som striber eller som del af en tråd. Vi bruger garnet i ensfarvede sommertoppe, men det er også rigtig fint i striber sammen med Bomulin.
Japansk Bomuld alene strikkes fint på en pindetykkelse mellem 2,5 og 3
Japansk Bomuld og Alpaca 1 strikkes på pind 3 – 4
Japansk Bomuld og Alpaca 2 strikkes på pind 3,5 – 4,5
Japansk Bomuld og Silk Mohair strikkes på pind 3,5 – 5,5
Der anbefales håndvask max 30 grader.